Alt har sin tid, for alt under himlen er der et tidspunkt

Artikel fra Kirkeblad august - oktober 2011

”Alt har sin tid, for alt under himlen er der et tidspunkt” (Præd.3,1)
 

Sommertid, ferietid. Tid til at slappe af eller tanke op. Lange rejser til fjerne destinationer eller lune aftener på altanen. Det frie liv i kolonihavehuset. Det er som om alting skifter gear. Der er ikke helt så mange biler på vejene.  I den indre by er der endnu flere turister end resten af året. På varme dage ligner vore nærmeste strande et fluepapir. Og hver især har vi nogle traditioner, der hører sommeren til. En tur i Tivoli eller på Bakken. Hjemmelavet hyldeblomstsaft eller kolde bajere. Grillmad. En cigaret i sommernatten med blik på stjernehimlen. Her i kirken har det snart været en god tradition, at en del familier fra Tingbjerg har haft mulighed for at tage på ferie med deres præst og nogle dygtige frivillige. Et pusterum i en ellers ofte meget anspændt hverdag – ikke mindst økonomisk. En chance for at opleve sig selv i et andet lys – sommerens varme lys, der lader os se muligheder, hvor vi normalt kun ser begrænsninger. En god oplevelse og en vigtig oplevelse. Vort liv har brug for disse gearskift.

”Alt har sin tid” – vi glemmer det så ofte, når vi er på. I det hele taget er det så ejendommeligt at tænke på, hvor skævt tiden er fordelt. Nogle kunne godt ønske sig at dagen havde seksogtredive timer for at de kunne nå det hele, mens andre ville være glade for at kunne nøjes med tolv, fordi timerne i forvejen snegler sig af sted. ”Jeg har brug for at have noget at stå op til” siger den, der ikke har del i en fast hverdag, mens vi andre, i hvert fald for en periode, ville ønske os at have et større råderum over vores tid og derfor nyder det ekstra meget, når det er tid til en ferie.

Tænk, hvis man kunne bytte tid indbyrdes!

Men i virkeligheden er det måske lige netop det, der er pointen. Ved at være noget for andre som Kristus var imod os, deles vi netop om den tid, vi har til rådighed og gør, at den føles anderledes værdifuld. Det gælder om ikke at gå i stå – hverken i at have for meget tid eller for lidt. Og det gælder om at indbygge gearskiftene i sit liv, også mentalt og åndeligt. Der er ikke altid tid eller råd til en stor rejse, men der er altid mulighed for nogle minutter for sig selv, hvordan hverdagen end ellers ser ud. Et bibelvers, en bøn, et tændt lys, en salme, et smukt stykke musik eller blot det at sidde og se ud over naturen – der er mange måder at bruge disse gode minutter på. Det vigtige er at vi konfronterer os med spørgsmålet om, hvordan vi vil bruge vores tid, så længe vi har den. Prioriterer vi rigtigt eller er der også her brug for et gearskifte?

”Gamle skal se syner, jeres unge skal se syner”, står der et sted hos profeten Joel. Det er så smuk en sætning. Fremtiden er ikke et lukket land, blot fordi kroppen oftere og oftere melder sig med små skavanker. Der er så meget, man stadigvæk kan nå endnu – og vigtigst af alt: verden er ung og skøn endnu og man har mulighed for at løfte sin del af opgaven. Der er stadigvæk kraft i kristendommen. Vi skal ikke være bange for visionerne og livet og tiden skal ikke blot krydses af. Men igennem en nænsom omgang med naturen, et fredeligt samliv med hinanden, hvor der er frihed til forskellighed og et ønske om at stå inde for hinanden med en rummelig ansvarlighed, er vi med til at leve noget af det, der hører til kristendommens inderste væsen: at alt har sin tid, men at Guds kærlighed varer i evighed.