Hilsen fra Præsten...

Med forårets første strejf af gult og lysegrønt venter vi spændt på at bøgen sprænger ud.
Det får tankerne til vandre ud i meditationer om livets træ.
Det træ der aldrig visner, aldrig taber bladene i vinter for igen at lade dem vokse frem til forår.

Livets træ står evigt grønt, som en lovning på et evigt liv.  
Med grene der kan holde på en mangfoldighed af liv. De skæve samt de rette, de tykke og de tynde, de brogede og de forsigtigt kedelige. 
Dets blade giver skygge, dets grene husly til al slags liv.
Når vinden blæser, er der en livsbekræftende susen og en svajende dans det giver fra sig.

Her i det tidllige forår ser vi på træet, med dets nøgne grene. Hvad mon de vil holde på i sommerens  løb.
Hvem skal bygge rede?
Hvem skal lege i grenene og bygge hus?
Hvem skal gemme sig fra jordens farer, hvem skal skygge sig fra himlens stråler? Hvem skal høste af dets frugter, og feje op når efterårets farver er faldet til jorden igen?

Det lover liv, det træ der venter på de første blade.
Det lover liv på ny, et sådant træ. Som livets træ der aldrig dør.

Eller som sangen fra vores ”Tignbjerg sangbog” udtrykker det:

Der er så meget der kan trykke
gøre dagen trist og grå
se de folk der uden lykke
bare går og går i stå.
-Lad dem lege i livstræets krone
lad dem føle at livet er stort
lad dem skue de blå horisonter
og himmelhvælvingens port.
- forfatter Erik Lindebjerg, 1987
 

Et glædeligt forår ønsker jeg alle i sognet 
sognepræst Mette Basbøll