"Kom, Jesus, vær vor hyttegæst!"

Artikel fra Kirkeblad december - februar 2013-2014

Kom, Jesus, vær vor hyttegæst

Har I det på samme måde? At der kan være en linje fra en salme eller en popsang, som af en eller anden grund fæstner sig og nærmest får sit helt eget liv? Sådan har jeg med overskriften for min artikel. Mens jeg sidder og skriver, er det ikke spor julet udenfor. Det er ikke mange dage siden, at solen stod nærmest helt sommerligt på himlen, mens man nu tydeligt kan mærke, at dagene er blevet kortere. Det har været en god og varm sommer, det trængte vi også til. Men ikke alle har kunnet glædet sig over den på samme måde. For nogle har de personlige problemer og genvordigheder været så store, at de har følt lyset for stærkt og varmen for påtrængende. Det er altid rigtig synd, når livet i den grad går en imod, at man dybest set ikke orker hverken det eller sig selv. Men også her lyder: ”Kom, Jesus, vær vor hyttegæst!”

Som bekendt blev Jesus født i en stald i ikke specielt luksuriøse omgivelser. Budskabet bagved er jo helt tydeligt: Mødet med Gud kræver ikke noget særligt. Det er i hvert fald ikke et spørgsmål om højglanspolerede overflader og lækre materialer og netop derfor kan vi alle sammen være med, glade og bekymrede, energiske og trætte og tunge af byrder – ingen ramme er for ussel til at Gud ikke ønsker et møde med os.

Verden har forandret sig på mange punkter. Meget af den daglige kontakt foregår via Facebook og andre sociale medier. På denne måde kan vi være meget tættere på mange flere end før i tiden – og det mange forskellige steder i verden. Det er dejligt og det er spændende. Men det har betydet, at noget andet er gledet i baggrunden: spontane besøg hos hinanden. Nu er det meget ofte et spørgsmål om langtidsplanlægning, hvornår vi ser dem, vi kender tæt på – fordi alt mulig andet tager vores tid i stedet for. Folk ser nærmest helt forskrækket ud, når man uanmeldt dukker op hos dem. For man ville jo så gerne lige have nået at rydde op og havde forberedt noget. Det kan man jo godt sætte sig ind i som den, der får værtsrollen. Men så tænker jeg på englenes besøg hos hyrderne og Jesu besøg hos os juleaften. Var det et annonceret og et lang tid på forhånd aftalt besøg? Jo, der var jo en ældgammel overlevering om Messias, der skulle komme engang, men jo længere man havde hørt den remse, jo mindre troede man vist i grunden på, at det ville ske. Lidt som med den tyske genforening, som alle efterhånden havde opgivet at tro på i løbet af de lidt mere end 40 år, adskillelsen stod på, fordi mennesker meget ofte glemmer at tænke og leve i de store linjer og helt lader sig opsluge af hverdagen.

Altså ikke noget med et direkte aftalt besøg af englene og Jesus. Til gengæld ikke spor tilfældigt, at det er hyrderne på marken, der bliver de første: De har netop ingen fin ramme at prale med, de har bare sig selv. Opmuntrende for alle os, der ikke føler sig værdige nok eller forberedte nok eller i det rette, optimistiske julehumør. Bare vi tager imod besøget og tager det til os, at Gud netop vil gæste os, ikke som en fremmed, men som nogen, der kommer ”til sit eget”: ”Kom, Jesus, vær vor hyttegæst!”

Jeg ser frem til dette besøg og vil gerne lade mig overraske af dens glans, som fortæller: Du er ikke alene, der er en, der følger dig.