Om at begynde på ny

Nu nærmer sig julen. Et nyt kirkeår er netop begyndt og der er tid til at se tilbage og tænke frem.

Og tænke tilbage gør jeg, når jeg sidder her ved tasterne for at skrive min første hilsen til kirkebladet. Jeg skal jo fortælle, hvem jeg er og det betyder at se mig tilbage, hvorfra jeg kom.
Så kan vi passende begynde med fødslen. Jeg var født mens mine forældre, de to unge teologer, boede i en lille lejlighed bag ved Helligåndskirken på strøget.
Det første sprog mine små ører hørte var kirkeklokker og salmesang.

Allerede da jeg var kun 7 uger gammel flyttede familien til Flensborg, hvor far havde fået embede i den danske kirke dernede.
Og til det ene sprog med klokker og salmer og forældrenes stemmer, blev der føget et nyt til: det sydslesvigske, det danske og det tyske.

Efter 6 år, kom nyheden at vi skulle flytte til Canada, til en by der hed Calgary hvor en dansk menighed ventede på deres nye præst. To nye sprog skulle jeg lære, både engelsk og fransk, da vi i 1980 pakkede hjemmet sammen og begyndte det store canadiske eventyr, som endnu ikke er afsluttede for familien. For mor og far og to søskende bor stadig i den store olieby - og de flytter nok ikke tilbage til Danmark igen.

Men det gjorde jeg. Det var år 2000, jeg var 26 år gammel og flyttede til København for at læse teologi. I dag bor jeg på Østerbro sammen med min ægtefælde Sharon og endnu et sprog, det Norske, er føjet til, for Sharon har en stor familie i Norge.

Siden min ordination i 2008 har jeg været vikarierende præst i en del forskellige sogne. Der er så mange måder, at være kirke på. Ja, det har været som en lang studietur som nu er endt med, at jeg er kommet til Tingbjerg.

Jeg glæder mig nu til at begynde det næste lange kapitel. At se fremad og lære Tingbjerg, jer, der bor i sognet og jer, der kommer i huset at kende. Jeg kan allerede mærke, at jeg hører til her. For den åbne dør og det omfavnende fællesskab er for mig kærnen i kirkens budskab. Og dét er det første, man møder, når man træder ind i Tingbjerg Kirke!

Kirken er det sted, man altid må føle sig velkommen til at komme som man er; med alt det, man er. Et sted hvor Guds kærlighed kan mærkes, ses, høres, smages og ja duftes (som når Mad til Alle køkkenet er i fuld gang fredag formiddag) i det fællesskab, der samles.

Det er Tingbjerg Kirkes ånd og det bliver en glæde, at være med til at bygge videre på det sammen med jer alle.
Kig forbi præstekontoret og hils på.

Lad os sammen komme de nye tider i møde.

Sognepræst Mette Basbøll