Tag jer derfor af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds ære

Artikel fra Kirkeblad februar - april 2011

Tag jer derfor af hverandre, ligesom også Kristus har taget sig af os, til Guds ære (Rom.15,7)

 

Siden 1. september 2010 er Tingbjerg Kirke blevet til Diakonikirke. ”Diako- hvad for noget?” er der mange, der har spurgt mig. Hvad betyder ordet diakoni egentlig? Det er en gengivelse af det græske ord diakonia, der betyder tjeneste og dækker i det Nye Testamente et meget bredt betydningsfelt. Mere specifikt betegner ordet omsorgen for sultne, tørstige, fremmede, nøgne, syge og fængslede. Men allerede i det Gamle Testamente var der en forståelse for, at helheden altid kun var så stærk som dens svageste led, hvorfor der gentagne gange findes formaninger til omsorg for fremmede, faderløse og enker. Begrundelsen for denne særlige omsorg findes først og fremmest i erfaringen af Guds barmhjertighed og Jesu egen tjenergerning: ”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” (Mt.20,28)

I skrivende stund er det stadigvæk hvidt derude. Det er ikke så forfærdelig mange uger siden, at vi har fejret jul. Hvid jul – det er normalt kun noget, vi drømmer om. I år har vi haft så rigeligt med sne og har måttet indse, at drømmene ofte er meget bedre end virkeligheden. For det er jo ikke synderlig praktisk med al den sne i vores moderne verden. Man kommer ikke så uhindret frem, som man er vant til og mange gamle kommer ikke udenfor en dør af frygt for at falde.

Til gengæld har der muligvis været lidt bedre tid til at tænke over juleevangeliets særlige budskab til os. Gud, som vælger at blive menneske, men som netop gør det i en stald i Betlehem langt fra projektørlyset. Den tjenende Gud, som ikke viger tilbage for at dele menneskers allerringeste kår i skikkelse af et lille barn, Jesus. Det betyder i øvrigt ”Gud hjælper”, ”Gud frelser”, når man oversætter navnet til dansk, hvormed det er en hel programerklæring i sig selv. Som den korsfæstede deler Vorherre kår med os og understreger, at vi aldrig er alene, mens han som den opstandne åbner en helt ny virkelighed for os. Vores nød skal aldrig få det sidste ord i vort liv, fordi der findes en ny herlighed hos Gud, som vi i glimt allerede kan få øje på her på jorden.

Når vi tager os af hverandre som Kristus har taget sig af os, åbnes døren til paradiset allerede på klem. Det gælder om at videregive håbet til hinanden – også i håbløse situationer.

”Tingbjerg Kirke har altid været en diakonikirke”, siger min gode veninde søster Annelise fra Diakonissestiftelsen. Måske er det derfor, så få har opdaget forskellen. Der bliver stadigvæk spist meget i vores kirke og der bliver drukket meget kaffe. Men gamle netværk suppleres med nye netværk. I fællesskab er vi opfordret til at holde udkig efter dem, der har brug for vores hjælp, i bydelen, i provstiet, i byen.

Skal man være hjælpeløs for at kunne være med i Diakonikirken?

”Husk på, hvordan I var fremmede i Ægypten” bliver israelitterne ofte formanet, når de glemmer omsorgen for de fremmede. Vi, som føler os ovenpå, glemmer nok nogle gange, at der også har været andre perioder i vort liv – og at der måske også kan komme dyk i fremtiden. Derfor er det så godt at vide, at kirken med sine netværk er som et fristed. Et sted at være til og finde fred og ro – og hjælpe til, så endnu flere bliver del af det fællesskab med den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus.