Diakoniens Hus

I den tidligere præstebolig på Langhusvej 3 har man siden november 2010 indrettet ”Diakoniens Hus”, der på få år har udviklet sig til et særligt kraftcenter – ikke blot for kirkelivet, men for hele lokalområdet. Her er der mulighed for at mødes ”på tværs” – af alder, social, religiøs og kulturel baggrund.

I næsten hjemlige omgivelser kan man slappe af og finde ro – og få nyt overskud til hverdagen gennem rådgivning, samtaler, samvær, sang og sindsro.
 

Udklip fra Kirkeblaadet efterår 2018:

NOMA i Tingbjerg…. eller næsten!
Mad til Alle. Vi har fået vores nye flotte køkken og kan nu igen tilbyde mad på rigtige tallerkner. Maden kommer ud af de smarte ovne, der både kan koge ris og pasta og meget mere. Vi glæder os til at se jer alle sammen de næste efterårsmåneder hver torsdag kl. 11… og husk at tage din nabo med


Massage hver onsdag
Menighedsplejen er meget taknemmelige for at Nordvest Fonden har valgt at støtte vores projekt ”Onsdagscafe med tilbud om massage”. Vi kan derfor tilbyde professionel massage af ryg, nakke og skuldre det næste år frem, undtagen, når der er kirkefrokost. Vi har især fokus på ældre i Tingbjerg, så kom forbi en onsdag og sæt dig på massagestolen. Er du ikke til massage byder huset på lidt at spise og varme mennesker

 

Aktiv Fredag
Trænger du til oplevelser og til hyggeligt samvær med andre? En ugentlig saltvandsindsprøjtning- Kom med på sms- listen og du vil vide, hvor turen går hen på fredag

Gratis internet

Husets computer er tilgængelig for alle, og vi hjælper gerne med at klare det tekniske. Du kan printe, scanne og kopiere for 3 kr (2 kr for sort/hvid) på vores farveprinter

Kreativt hus

Kreativiteten rummer en vidunderlig frihed. Det kan føles meget helende at dyrke dette "ufornuftige" univers, fordi resten af livet kræver så meget af os.
I Diakoniens Hus er vi særligt kreative ved højtiderne, og i hverdagen er du velkommen til at medbringe dit eget håndarbejde eller små projekter

Verdenskort

Har du sat din nål? Vi har hængt et meget dekorativt verdenskort op i spisestuen, og husets gæster opfordres til at sætte en nål, hvor de er født. Med tiden har vi måttet udvide med såvel danmarkskort og kort over København. Det er skægt at se, hvor alle vores gæster kommer fra

Tørresnoren i Diakoniens hus

Frivillige hænder er der altid brug for, se forbi og hør nærmere om aktiviteterne