Tingbjerg Kirke & Diakoniens Hus
- en del af Tingbjerg

Diakoniens Hus indgår i et større samarbejde med andre aktører i bydelen og er en aktiv medaktør i de lokale tiltag, som understøtter borgernes liv og trivsel i området. Vi ser det bl.a. som en vigtig opgave at lede mennesker derhen, hvor de kan finde glæde og finde sammen med andre. For at kunne hjælpe folk kræver det et godt samarbejde, gode relationer og et kendskab til hinandens tilbud i bydelen. Desuden overvejer vi, hvordan vi kan være en af farverne på den samlede palette. 

Områder hvor vi samarbejder

    • Mad til Alle: I styregruppen er der et medlem fra Tingbjerg Pensionistcenter.
    • Mad til Alle: Samarbejde med plejehjem og hjemmeplejen.
    • Tingbjerg spiser sammen i uge 17. Et samarbejde til bekæmpelse af ensomhed i hele bydelen. Der etableres spisefællesskaber hele ugen i Tingbjerg.
    • Designværksted Igne:Oya: Diakoniens Hus inviterer hvert år til et julearrangement, hvor kvinderne lærer om danske juletraditioner og alle nørkler sammen.
    • Designværksted Igne:Oya: Gruppen fremstiller dåbsklude til kirken. Vi bliver en del af integrationsarbejdet.
    • Vores socialrådgiver indgår i et socialrådgivernetværk med de boligsociale rådgivere og socialrådgiveren i lægehuset. Der henvises til hinanden under ferier. 
    • Babysang og rytmik: Der er et samarbejde med babycaféen under Helhedsplanen samt med sundhedsplejersken for at rekruttere nybagte mødre af anden herkomst end dansk. Underviser tager ud på besøg.
    • Diakoniens Hus bruges som platform for sundhedsfremmende tiltag. Samarbejde med diabetescenteret har gjort, at flere får kendskab om de sundhedstilbud, der er for screening og tidlig hjælp. 
    • Vi lægger hus til influenzavaccinationer. 
    • Medarbejdere i Diakoniens hus holder oplæg, deltager i netværksmøder for professionelle og er synligt til stede ved den lokale ældredag.
    • Diakoniens Hus kan med kirken som arbejdsgiver tilbyde forskellige praktikpladser og bidrage til at folk finder vej tilbage til arbejdsmarkedet eller udredes for andet. 
    • Informationer om bydelsrelaterede emner, fx skraldesortering. 
    • Vi inviterer hinanden med til kulturelle oplevelser i hinandens huse, fx teaterforestillinger, filmaftener m.m.

 

   Julebesøg - institutioner og Tingbjerg Skole

   Tingbjerg spiser sammen